Om Folkeforfatteren

Udover at være pennefører i Folkeforfatteren, så er jeg også – i egen ikke særligt høje person – en 33 årig vestjyde, med interesse i fortællinger, historier og ordets fine egenskaber. Jeg er født og opvokset ved Danmarks brusende kant – vestkysten, nærmere bestemt Thyborøn. Det vil altså sige, at I vil møde en besindig vestjyde med en afvigende dialekt, og benene plantet godt i tilsandet muld.

Jeg er uddannet fysioterapeut, men har altid haft en overskyggende og sideløbende interesse i, at skrive og forfatte. Og selvom fysioterapi og tekstforfatteri umiddelbart kan virke som modsatrettede ting, at tage sig til, så føler jeg det ikke sådan.
Det har altid været vigtigt for mig, at yde mit bedste – selvfølgelig også i fysioterapien. Men der findes en stor, stor gave og et stort privilegie ved at være fysioterapeut:

Jeg har mødt så mange mennesker på mine vej og jeg har opdaget at alle mennesker har en historie og en fortælling i livet. Og netop derfor er Folkeforfatteren blevet til. Fordi disse fortællinger fortjener at blive bevaret og konserveret, således de kan skabe glæde og mening for generationerne der følger.

At forfatte og at skrive har altid været en hobby og en kompetence jeg har forsøgt at forfine og udvikle. Jeg har deltaget i skrivekurser, læst bøger for sprogets skyld, været på forfatterhøjskole og ikke mindst brugt titusindevis af timer, der allesammen startede med blankt papir, men endte med at være sider fyldt af ord og sætninger, der altid er skabt med en målsætning om at gøre indtryk og være af høj sproglig kvalitet.

Herunder kan du kontakte mig med hvilken som helst forespørgsel.


Lad os tage en snak om, hvilke tanker du har og jeg vil byde ind med mine kompetencer. Ligeledes vil jeg give dig et tidsperspektiv og en pris.

Endnu engang vil jeg understrege, at jeg vil glæde mig over enhver henvendelse også, selvom det ikke ender med et fremtidigt samarbejde. Hold dig ikke tilbage med at kontakte mig.