Folkeforfatteren er en forfatter- og skrivevirksomhed.

Hvis du mangler en kompetent tekstforfatter i en sammenhæng hvor det er vigtigt, at teksten berører, gør indtryk, kan mærkes og fæstner læseren, så kan du få hjælp her. Folkeforfatteren indsamler data, sammensætter skriftarbejdet, værner om sproget og producerer tekster af kortere og længere art. Jeg formulerer i et sprog der er tilpasset formålet og læseren, men det er vigtigt for mig, at teksten gør indtryk og så vidt muligt udarbejdes i et klassisk og tidløst sprog.

Få din fortælling trykt som en bog​

Hos enhver person eller i enhver familie findes der fortællinger der danner grundlag for generationers levevej. Hos enhver familie findes der historier der er værd at kende, værd at læse og værd at få konserveret i en bog, der kan vandre i generationer. Lad mig hjælpe dig med det.

Lad mig skrive for dig​

Kun manglen på forespørgsel sætter grænser, så hvis du har andet du gerne vil se omdannet til ord, så tøv ikke med at henvende dig.

Der er to ting der er særlig vigtige for mig:

At opfordre til og give mulighed for, at vigtige fortællinger – for det enkelte menneske eller i en familie – bliver nedskrevet og konserveret, så de ikke forsvinder. At tekst formes med respekt for sproget og med øje for æstetik og kvalitet. For mig er det til stor tilfredsstillelse af skabe tekst, der fortæller hvad det skal, men også undervejs når at røre læseren. Det betyder også, at jeg ikke stopper med at forfine og raffinere til jeg føler, at teksten udfylder den rolle.